VELKOMMEN TIL BYGNINGSFYSIKDAG 2022

Mød byggebranchens praktikere, beslutningstagere og forskere inden for bygningsfysik og bliv klogere på den nyeste viden - i et bæredygtigt perspektiv.

Når BUILD - Aalborg Universitet den 4. maj i BLOX afholder Bygningsfysikdag 2022, er det med et mål om at udbrede viden om bygningsfysik i et bæredygtigt perspektiv, samt at skabe rum for dialogen om, hvordan bygningsfysikken kan få et endnu mere markant aftryk på fremtidens, bæredygtige byggeri – med klodens ressourceknaphed for øje som både pisk og gulerod.

Tilmeld dig allerede nu, så du er sikker på at få en plads til Bygningsfysikdag 2022. 

Se det foreløbige program og læs mere her: www.bygningsfysikdag.dk


DERFOR DELTAGER VI 

I BYGNINGSFYSIKDAG 2022:

 torbenvaldbjoern.jpg
"Bygningsfysikdagen er en faglig dag for alle i byggeriet, som vi afholder for dem, der vil opdateres på aktuel byggeteknisk viden – dem, der vil dele viden om, hvad der foregår i byggeriet lige nu. Både nye problemstillinger, som vi i branchen skal forholde os til, men også konkret viden om nye materialer, deres egenskaber, metoder til at håndtere bygningsfysiske problemstillinger og viden om, hvor byggeriet er på vej hen. Jeg deltager og har gjort det mange gange og er altid kommet klogere og beriget derfra. Derfor opfordrer jeg hermed alle I i branchen, der bare har en minimal interesse i bygningsfysik, til at komme og være med"

Torben Valdbjørn Rasmussen, Civilingeniør PH.D., BUILD

 ____________________________________________________________________________

mhh3.jpg

"Bygningsfysikdagen indfører byggeriets parter i vigtige, nye bygningsfysiske problemstillinger og oplyser om ny viden om kendte bygningsfysiske problemer – og ikke mindst formidler praktiske erfaringer til forskningsverdenen. Derfor er bygningsfysikken et vigtigt hjælpeværktøj, når byggebranchen skal vurdere levetider for bygningsdele – en levetidsvurdering, der er vigtigt for opnåelse af virkelighedsnære vurderinger af bæredygtighed og totaløkonomi"

Morten Hjorslev Hansen, civilingeniør PH.D., Fonden BYG-ERFA

 ____________________________________________________________________________

rode.jpg

"Jeg kommer fra en vidensinstitution, og det er afgørende vigtigt for os at lytte til og være i dialog med branchen om, hvor 'skoen trykker' med hensyn til bygningsfysiske problemstillinger. Bygningsfysikdagen giver inspiration til nye forskningsbehov og studenterprojekter, samt bringer os på bølgelængde med branchen midt i denne gennemgribende og nødvendige bæredygtige udvikling, som bygningsfysikken kan og skal bidrage til. Belært af erfaringer fra f.eks. energikriserne i 1970'erne skal vi passe på ikke at komme til at bygge på måder, der får negative konsekvenser for holdbarhed, energiforbrug og indeklima. Her sikrer bygningsfysikken, at bæredygtigt byggeri holder i længden og i virkeligheden"

Carsten Rode, professor, Section for Materials and Durability, DTU
____________________________________________________________________________